Haveforeningen Byfogedløkken er en lejerforening for myndige personer bosiddende i Kerteminde kommune. Foreningen blev stiftet 2. maj 1955, hvor haverne lå placeret tæt på Sortekilde. På grund af udvidelser ved den daværende Husflidshøjskole, blev kolonihaveområdet flyttet til den nuværende placering mellem Kverneland og Taarup Strandpark. Foreningen har status som varigt kolonihaveområde.
Jorden er ejet af Kerteminde Kommune og haveforeningen betaler årlig leje til kommunen. Som havelejer opkræves du/i årlig leje i oktober/november. Lejen inkluderer vandforbrug.
Foreningen er ikke kloakeret, har ikke indlagt el eller vand i husene. Der er på alle havegange opsat vandhaner, som kan benyttes.
Foreningens vedtægter, samt lokalplan nr. 11, 1982 er grundlaget for reglerne og retningslinjerne i foreningen. Vedtægter, samt uddrag fra lokalplanen findes under afsnittet ”Vedtægter”. Vedtægterne indeholder ikke kun foreningens regler, men også generel info.
I modsætning til andre kolonihaver rundt om i landet, har vi i Byfogedløkken et dyrkningskrav af spiselige afgrøder på min. 40% af en haves areal. Det gør vi for at samles omkring fælles interesser, som bl.a. dyrkning af forskellige afgrøder og for at undgå det omformes til sommerhusområde.
I forbindelse med en Majfest stillede vi havelejerne dette spørgsmål: Hvilken haveforening vil i gerne have? Et uddrag af resultatet ses her – En forening der:
Velkommen i Haveforeningen Byfogedløkken